På besøg i honningkagebyen Christiansfeld

Vi besøgte Christiansfeld i sommeren 2021 på vejen hjem fra nogle skønne dage i Ribe. Vi blev meget betagede af stemningen og atmosfæren i byen og derfor var det en helt særlig oplevelse at besøge denne unikke by midt mellem Haderslev og Kolding.

Christiansfeld er netop en helt speciel by med sin specielle byplan. Brødremenigheden og honningkager er det vi forbinder med byen, der i 2015 fik den centrale bydel på Unescos liste over bevaringsværdige områder.

Historien – byen og menigheden

Brødremenighedens første præst Johannes Prætorius og første forstander Jonathan de Briant er mændene bag menighedens opståen i Christiansfeld. I 1771 købte Prætorius Tyrstrupgård for 1041 rigsdaler. Året efter i 1772 underskrev Kong Christian den bevilling, der gav menigheden lov til at anlægge en menighedsby på jordene omkring gården. Kong Christian VII lægger dermed navn til byen.

Byen blev grundlagt den 1. april 1773 hvor grundstenene til de første fire huse blev lagt. De var kirkesalen, præsteboligen, forstanderboligen og hotellet. Indretningen var efter en byplan, der er bygget efter samme mønster som i menighedsbyer i andre lande. To parallelle gader forbundet med kirkepladsen, en kvadratisk plads. Heromkring blev de vigtigste bygninger opført.

Brødremenigheden er en luthersk-evangelisk frimenighed med samme bekendelsesgrundlag som i den danske folkekirke. Den kristne tro var omdrejningspunktet i byplanlægningen, arkitektur og i dagligdagen.

Vores rundtur i honningkagebyen

Der er ikke et turistkontor i byen, men vi fik en meget fin guide hos den lokale boghandel Martensens Boghandel i Kongensgade, så vi på egen hånd kunne vandre rundt i byen. Herunder kan du læse om de steder vi kom fordi på vores tur.

Kirkepladsen blev anlagt fra starten i 1773. Byens centrum på den kvadratiske plads. Den er omkranset af lindetræer. Stierne på pladsen danner et kors.

Salshuset

På den vestlige side ligger Salshuset, der er Brødremenighedens kirke, der blev indviet den 13. november 1773. Allerede i 1777 blev den dog udvidet. Sidenhen er tilføjet to sidefløje i 1796-1797. Kirkesalen er Danmarks største kirkerum uden bærende søjler. Rummet er yderst enkelt og holdt i hvide farver. Der er intet alter, men et liturgibord, hvorfra præsten leder gudstjenesten. Plads til ca. 1000 mennesker.

Brødremenighedens gudstjenester er åbne for alle. Menighedens motto er: ”Vort Lam har sejret, lad os følge ham”. I kirken købte vi en lille folder, som er vores kilde til info i dette blogindlæg.

Jonathan Briant

Syd for pladsen ligger Briant´s hus og byens præstebolig. Bygningen er opført i 1773 for den ene af byens grundlæggere og menighedens første forstander, Jonathan Briant.

Nord for pladsen ligger Søstrehuset fra 1776. Her boede ugifte kvinder og store piger. I dag er her kulturhus, der også indeholder udstillinger og samlinger fra Brødremenighedens missionsvirksomhed.

Videre af Lindegade mod øst kommer vi til Brødrehuset på højre side. Bygningen er fra 1774 og var opholdssted for de ugifte brødre i Brødremenigheden. Her var også værksteder og småindustrier.

Hjerternes by

I krydset ved Lindegade og Kongensgade finder vi yderligere to interessante bygninger. På højre side ligger Bageriet, som er et must at besøge her i byen. Opført i 1782. Emil Achtnich startede her honningkagebageriet omkring 1800. Byen omtales netop af den grund som Honningkagebyen eller Hjerternes By. Den dag i dag bages fortsat efter de gamle opskrifter.

På venstre side over for Bageriet ligger Brødremenighedens Hotel, der er opført i 1773. Gæstehotellet er historisk, da det var her at våbenhvilen i 1864 blev underskrevet af den danske oberst Kauffmann og den preussiske oberstløjtnant Stiele. Vi spiste frokost i caféen udenfor, på Prætoriustorvet bag ved hotellet.

Adventsstjernen

Brødremenigheden er også kendt for sine adventsstjerner, der findes i forskellige størrelser og farver. Vi købte et par stykker i butikken i Nørregade 14.

Herfra gik vi til Gudsageren – Brødremenighedens kirkegård. Den ligger forenden af Kirkegårds Allé. Grundlagt i 1774. Kirkegården er omkranset af lindetræer og inddelt i stier. Brødrene begraves mod vest og søstrene mod øst. Ingen forskel på folk – alle gravsteder er ens og lige store.

Lige vest for kirkegården ligger Genforeningspladsen til minde om Genforeningen 10. juli 1920, da Sønderjylland blev genforenet med Danmark.   

Under besøget i Christiansfeld parkerede vi på P-pladsen ved Meny vest for centrum.