Lollands hvide guld, sukker
7. september 2025I dette blogindlæg kan du læse om Lollands hvide guld – sukkeret. Det stiftede vi i høj grad bekendtskab med i sommeren 2025, hvor vi besøgte øen. Vi oplevede masser af marker med sukkerroer, besøgte Sukkermuseet i Nakskov og mødte også lokale, der var meget fortællelystne.
Dagbog, 14 dage på øerne i Danmark
Sukkerets historie på Lolland – fra roemark til regional identitet
Siden 1870’erne har sukkerproduktionen været en hjørnesten i Lollands økonomi, kultur og landskab. Øens frugtbare, kalkrige jord og gunstige klima skabte ideelle betingelser for dyrkning af sukkerroer, og det blev starten på et industrielt eventyr, der har formet Lolland i mere end 150 år.
Begyndelsen: Visionære brødre og tysk teknologi
Det hele begyndte i 1872, da brødrene Johan Ditlev og Erhard Frederiksen opførte Sukkerfabrikken Lolland ved Holeby. Inspireret af tyske forbilleder og med maskiner fra Braunschweig i Tyskland og kedler fra Burmeister & Wain i København, blev fabrikken et teknologisk fyrtårn. Den første sukkerproduktion fandt sted i januar 1874.
C. F. Tietgen
Trods brødrenes store ambitioner gik fabrikken konkurs i 1877, men blev videreført som Højbygård Sukkerfabrik under De Danske Sukkerfabrikker, stiftet af finansmanden C.F. Tietgen. Dette selskab kom til at dominere dansk sukkerproduktion og der kom yderligere fabrikker i Nakskov, Nykøbing, Assens, Stege, Maribo og Sakskøbing.
Infrastruktur og innovation
Sukkerproduktionen krævede omfattende logistik. Fra 1894 blev et netværk af smalsporede roebaner anlagt, og i 1920’erne strakte disse sig over 500 km på Lolland – Danmarks længste privatbane. Roerne blev transporteret med hestevogne, pramme og senere tog, og saftstationer pumpede roesaft til fabrikkerne via rørledninger.
Fabrikkerne blev opført i engelsk herregårdsstil og udvidet med siloer, værksteder og roevaskefaciliteter. Produktionen blev gradvist centraliseret, og i 1960’erne blev flere fabrikker nedlagt, herunder Højbygård og Maribo
Arbejdskraft og kulturmøder
Sukkerroedyrkning var en krævende beskæftigelse. I slutningen af 1800-tallet blev udenlandsk arbejdskraft almindelig. Fra 1893 begyndte De Danske Sukkerfabrikker at rekruttere sæsonarbejdere fra Polen, Rusland og Hviderusland. Disse “roepolakker”, primært kvinder, boede i kaserner og arbejdede lange dage under hårde forhold.
Den polske kultur satte sine varige spor. Katolske kirker blev opført i Maribo, Nakskov og Nykøbing, og polske foreninger drev biblioteker og aftenskoler. Mange polakker blev boende og giftede sig dansk, og deres efterkommere lever stadig på Lolland.
Nutidens sukkerproduktion
I dag dyrkes der årligt omkring 33.000 ha sukkerroer, primært på Lolland, Falster og Sydsjælland. Produktionen er koncentreret omkring de to tilbageværende fabrikker i Nakskov og Nykøbing, hvor der årligt produceres op mod 450.000 tons sukker.
Nakskov Sukkerfabrik er i dag Nordeuropas største og drives af Nordic Sugar A/S, en del af den tyske koncern Nordzucker. Virksomheden beskæftiger ca. 350 ansatte og samarbejder med omkring 750 lokale roedyrkere.
Fremtiden og bæredygtighed
Sukkerproduktion er energikrævende og har hidtil været en stor CO₂-udleder. Regeringen har derfor besluttet at føre en gasledning til Lolland, så fabrikkerne kan skifte fra kul og olie til mere klimavenlig naturgas. Investeringen i denne grønne omstilling beløber sig til ca. 100 mio. kr.
En del af Lollands sjæl
Selvom sukkerproduktionen ikke længere er så synlig som før, lever den videre i lokal identitet og selvforståelse. I 1999 blev Danmarks Sukkermuseum indviet i Nakskov, og sukkerroerne står stadig som symbol på Lollands industrielle arv og evne til at tilpasse sig nye tider.
På Sukkermuseet mødte vi lokale, fortællelystne ildsjæle. Her er nostalgi for alle pengene med effekter fra sukkerfabrikkerne. Fra museet kan man se over på fabrikken i Nakskov.
Der er en særudstilling der fortæller om importen af arbejdskraft til at klare lugearbejdet i markerne. Vi så også en film om sukkerproduktionen fra start til slut.
Stor anbefaling fra os til at besøge museet hvis du kommer på de kanter.
